Nye regler for offentlige udbud kan redde små butikker

Dagrofa 21. jan 2015 -
This describes the image

Mange mindre butikker har i tidens løb mistet kommunale institutioner og ældre kunder som kunder, fordi kommunerne har skullet udbyde opgaven efter komplicerede regler, som ejere af mindre butikker ofte har haft svært ved at gennemskue og kunne leve op til.

Et nyt lovforslag, der skal gøre handlen med kommunerne lettere for små og mindre virksomheder, kan betyde, at blandt andre brugser og købmænd kan få noget af handlen tilbage. For de mindste butikker kan det i sidste ende betyde overlevelse.

- I lovforslaget ligger det blandt andet, at kommunerne kan dele opgaven op i delområder - både hvad varer og tje-nesteydelser angår. Det betyder, at et udbud kan opdeles, så en købmand eksempelvis kan nøjes med at levere varer til kommunale institutioner i hans eget nærområde, hvor kommunen tidligere krævede, at butikken skulle levere til hele kommunen. Det vil ofte umuligt for en mindre købmand at levere til en hel kommune, siger underdirektør i De Samvirkende Købmænd, DSK, Jytte Tandrup, der har skrevet høringsvar til lovforslaget.

- For en lille købmand eller brugs kan det forhåbentlig betyde, at udbuddet kan opdeles, så butikken kan få flere mælkeleveringer, og at omsætningshastigheden i butikken øges. Og så får butikken selvfølgelig en øget omsætning, der kan redde en lille butik. Det kræver selvfølgelig, at butiksejeren har overskud til at byde ind på opgaven, og det har han måske ikke, hvis butikken skrænter, siger Jytte Tandrup.

Vil have ændret konsortieregler

Som en del af den nye lov er også, at kommunerne ikke længere skal annoncere en opgave, der ligger mellem en halv og halvanden million kroner. Er værdien højere end halvanden million kroner skal udbuddet fortsat ud i hele EU.

- Købmænd og uddelere får ikke tjekket sådanne annoncer, men nu kan de indgå en aftale direkte med kommunen. Kommunen skal dog sikre sig, at det foregår på markedsvilkår. Det må ikke blive butiksejerens opgave, siger Jytte Tandrup.

Hun kunne dog godt tænke sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også ville kigge på konsortiereglerne, der i dag betyder, at en række butikker kan gå sammen om en opgave.

- Men en sådan kontrakt er i dag 18 sider lang, og det giver en købmand op over for. Derudover kunne vi godt tænke os, at det blev muligt, at en grossist kunne arbejde sammen med en række butikker om en opgave, så grossisten kunne komme med en stor levering én gang om ugen, og de små butikker kunne supplere i løbet af ugen, Jytte Tandrup.

I dag er dette ikke tilladt, når den store leverandør kan klare opgaven alene.

Lovforslaget fremsættes i slutningen af februar til godkendelse inden sommer.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Opdateret 10. nov 2020