Nordjyllands globale købmand
Den aalborgensiske virksomhed Nowaco indgår millionhandler om varer som fisk, grøntsager og grisetæer med kunder over hele verden. Selskabet fik et rekordoverskud på 49 millioner kroner i 2014, hvilket dog er lavt set i forhold til en omsætning på 2,5 milliarder kroner. Men det er vilkårene, siger adm. direktør Preben K. Nielsen. Nowaco kan ikke tjene mere end 2% på sine køb, for ellers er der andre selskaber, som træder til, siger han. Selskabet blev stiftet i 1972 og har i dag kontorer i 15 lande samt 140 ansatte. Preben K. Nielsen ser succesen som en konsekvens af, at selskabet ikke blot lukrerer på de varer, det køber, men også tager del i risiciene forbundet med kunder, transport og valuta.
Kilder:Jyllands-Posten, Erhverv, side 8, 10-06-2015