Naturli’ indgår aftale med stor dagligvarekoncern

Dagrofa 13. jan 2021 -
This describes the image
Dagrofas kategoridirektør Michael Christensen (tv) ønsker at forny de traditionelle årsforhandlinger med leverandørerne. Foto: Dagrofa
  • Dagrofa har indgået et strategisk samarbejde med Naturli’ om muligheden for at få alle virksomhedens 42 plantebaserede produkter på hylderne

Dagrofa, der blandt andet driver kæderne Meny, Spar, Min Købmand og LetKøb, vil være den førende leverandør af plantebaserede fødevarer, der udgør et komplet alternativ til animalske produkter.

Derfor har Dagrofa nu indgået et strategisk samarbejde med producenten Naturli’ om muligheden for at få alle virksomhedens 42 plantebaserede produkter på hylderne.

– Vi vil gerne give vores kunder nogle nye innovative madoplevelser på plantebaserede fødevarer, som de ikke kender i dag. Der kommer flere og flere grønne forbrugere i vores butikker, og de skal have mulighed for at vælge imellem endnu flere lækre plantebaserede fødevarer fremover, siger Michael Christensen, kategoridirektør i Dagrofa.

Samtidig giver aftalen ifølge Dagrofa muligheden for et stærkt samarbejde om fremtidig innovation på det plantebaserede område.

Naturli’s sortiment i Dagrofas butikker kommer til at bestå af plantedrikke, plantebaseret yoghurt, kødfri produkter på køl og frost, on the go produkter samt pålæg og smørbare produkter. Desuden desserter i form af for eksempel plantebaseret is og grønne alternativer til fløde og ost til madlavning.

Opdateret 2. jun 2021