Meny bliver til Kiwi
Købmand Ole Rysholt har taget imod et tilbud fra Dagrofa-kæden, og det betyder, at han nu lukker sin Meny-butik og lejer lokalerne ud til Kiwi i stedet. "Jeg har haft 13 rigtig gode år her med masser af gode kunder og dejlige ansatte, som jeg kommer til at savne," siger Ole Rysholt. Han forklarer, at tidspunktet er det rigtige, og at han gerne vil prøve kræfter med noget nyt. Det er endnu ikke alle detaljer, der er faldet på plads omkring udlejningen af lokalerne, men Kiwi forventer at rykke ind midt i oktober. Butikkens 30 medarbejdere overgår til Dagrofra-koncernen, og det glæder Ole Rysholt, som er overbevist om, at fællesskabet i butikken vil fortsætte, når Kiwi åbner.
Kilder:Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel, By & Liv Vendsyssel, side 6, 19-09-2015