Lidl i den grønne førertrøje
Klimaet var råkoldt, og kunderne skuttede sig, mens de i morgengryet forleden ventede på, at snoren skulle blive klippet over og den nyopførte Lidl i Valby ved
København officielt kunne
erklæres åben. Da dørene blev åbnet, tænkte de færreste kunder formentlig på noget andet klima end den kulde, de lige var sluppet væk fra.
Hvis kunderne havde haft tid til en pause i jagten på de mange åbningstilbud, ville de imidlertid have opdaget, at de stod i det Europas grønneste dagligvarebutik.
Hvis de f.eks. kiggede på ydermurene, ville de se genbrug, for murstenene er fremstillet af genbrugsmaterialer fra den nu nedlagte militære lufthavn Flyvestation Værløse nord for København.
Den grønneste butik
Lidls nye butik i Valby er ikke bare den grønneste butik i Danmark, men den er det eneste butiksbyggeri i Europa, som er LEED Platianerkendte LEED Platinum
certificering på baggrund af
en lang række klimavenlige løsninger og tiltag.
Finn Tang, adm. direktør for Lidl Danmark, forklarer, at kæden har forsøgt at udfordre sig selv i hele processen for at gå så langt som venlige butik ventes at give Lidl nogle besparelser.
- Flere af de klimavenlige tiltag er faktisk en god forretning. Det betaler sig rent faktisk for os at minimere strømforbruget, producere strøm på taget og genanvende regnvand, siger Finn Tang.
Han vil ikke over for Dansk Handelsblad komme nærmere ind på, hvor store besparelser han håber på.
Den nye butik er et pilotprojekt. Lidl vil bruge erfaringerne i indretningen af kommende butikker, og de tiltag, der fungerer, vil blive indført i kædens andre butikker.
Lidl vil i sin pilotbutik til elbiler og elcykler på parkeringspladsen og infoskærme i butikken, som giver kunderne information om tog- og bustider.
LEED-CERTIFICERING
LEED står for "Leadership in Energy & Environmental Design" og er et amerikansk byggecertificeringsprogram, som har til formål at fremme grønt byggeri på tværs af kloden. LEED-certificeringen administreres af det amerikanske Green Building Council og er anerkendt som den førende mærkningsordning inden for grønt byggeri. I Danmark er det rådgivningsvirksomheden COWI, som administrerer LEED-certificeringen.
DEN BÆREDYGTIGE LIDL-BUTIK
Komplet oprensning af byggegrunden før butikken blev opført.
Brug af bæredygtige byggematerialer, f.eks. mursten produceret af genbrugsmaterialer fra Flyvestation Værløse. 285 kvm. strømproducerende solceller på taget. Brug af automatiseret belysning og strømbesparende LED-lys.
Låg på alle frost- og kødbokse samt plastrullegardiner på kølemontre for at mindske energiforbruget.
Varmegenvinding af overskudsvarmen fra kølemontre samt jordvarme til opvarmning af butikken.
300 kvm. grønt tag, som absorberer regnvand og optaget CO2 svarende til 30 træer.
Butikkens varer leveres med egen gaslastbil, som udelukkende kører på naturgas.