Højere elpriser får Dagrofa til at kræve lavere priser af leverandører

Dagrofa 23. sep 2022 -
This describes the image
Koncernchef Tomas Pietrangeli, Dagrofa, er medunderskriver på et brev til leverandører, som skal være med til at hjælpe købmænd gennem energikrisen. Arkivfoto: Henrik Frydkjær
  • Dagrofas leverandører kan se frem til at få lidt mindre for deres varer resten af 2022

I et brev, som FødevareWatch er i kommet i besiddelse af, kalder Dagrofa en prissænkelse overfor leverandørerne ”et midlertidigt energitillæg på 1 pct., som har effekt pr. 1. september 2022”.

Ingen af de leverandører, FødevareWatch har talt med, ønsker at stå frem med navn, men de er oprørte over budskabet fra dagligvarekoncernen.

Brevet fra Dagrofa fortsætter ifølge FødevareWatch med ordlyden:

”Tillægget er foreløbigt gældende til den 1. januar 2023 og afregnes månedligt bagud på baggrund af vores samlede køb fra hver enkelt leverandør.”

I brevet, som er underskrevet af både koncernchef Tomas Pietrangeli, kædedirektør Richo Boss, kædedirektør Esben Keller og kategoridirektør Michael Christensen, kalder koncernen den pludselige sænkning af priserne et ”energitillæg”, som skal gå til deres købmænd.

Opdateret 26. sep 2022