Frilandsgrise til forbrugerne
Frilandsproducent Torben Langer fra Holstebro har i samarbejde med Dagrofa dannet det nye brand Hedemarkens Frilandsgris. Hvis alt går som planlagt, kan det nye brand købes i Menys butikker fra uge 44. Hedemarkens Frilandsgris adskiller sig fra en almindelig frilandsgris på flere punkter. Hedemarkens Frilandsgris har gået ude hele deres liv, mens en almindelig frilandsgris er født i en stald og skal vænnes langsomt til at være ude. Torben Langer siger, at han glæder sig over at få lov at producere noget, der skal sælges lokalt. Desuden synes han, at det er et interessant og sjovt projekt at være en del af. Grisene skal blandt andet sælges i Meny i Struer.
Kilder:Ugeavisen Struer, sektion 1, side 9, 07-10-2015