Dagrofa springer over antiplast-bølgen

Dagrofa 25. jun 2018 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand

Mens både Coop, Salling, Rema 1000 og Lidl kæmper om at komme først med budskaber om, hvordan de med afskaffelse af plastikposer, vatpinde og engangsbestik hver især vil bekæmpe forureningen med plastik, har der været mere stille fra Dagrofas side.

Det skyldes ifølge Dagrofas CSR-chef Mogens Werge langt fra, at Dagrofa ikke interesserer sig for miljøet.

- Tvært imod, lyder det fra Mogens Werge, der har 30 års erfaring med miljøarbejdet – bl.a. fra 16 år i Coop.

- Vi kigger selvfølgelig også på vores emballager og forbrug af plast, men vi vil gerne tage nogle begavede beslutninger. Det kan betyde, at vi nogle steder vil vi gå væk fra plast, mens vi andre steder måske vil indføre plast i stedet for den emballage, vi bruger i dag, siger Mogens Werge.

Han siger, at diskussionen om plastik er betydeligt mere kompleks end bare at lægge pant på plastikposer eller at indføre bionedbrydeligt plast.

- Den bionedbrydelige plast er produceret af majs eller sukkerrør, som kunne være fødevarer. Man kan vel diskutere, om det er hensigtsmæssigt. Pant virker som styringsværktøj på nogle områder, men ikke på poser. De kommer ikke tilbage, og så er det bare en prisforhøjelse. Pant og plastikalternativer er derfor lidt at stikke blår i øjnene på folk, siger Mogens Werge og tilføjer, at eksempelvis Remas fokus på plastbakker kan give mere mening i den store sammenhæng.

Han mener, at debatten i øjeblikket har taget overhånd.

- Vi taler jo nærmest om plast, som var det farligt affald. Det er det ikke. Men det skal selvfølgelig bortskaffes på den korrekte måde og recirkuleres, hvor det er muligt. Den mikroplast, som findes i havene, stammer altså ikke fra danske plastikposer, siger Mogens Werge.

Genbrug og net af nylon

Dagrofa har i sin egen kamp mod plastikforbruget blandt andet haft kontakt med en række leverandører af komposterbare poser, men dem er Mogens Werge heller ikke faldet for.

- Når man putter dem i skraldespanden eller benytter dem som affaldsposer, er de hverken værre eller bedre end andre plastikposer. Men ryger de sammen med andet plastik til genbrug, virker de som forurening i den videre genanvendelsesproces. Mange tror også, at man bare kan smide en komposterbar pose i naturen, men den forsvinder altså ikke. Den er kun komposterbar ved industriel kompostering, hvor man kan styre temperaturen, siger Mogens Werge.

For at nedsætte det store forbrug af plastikposer tilbyder Dagrofa sine butikker indkøbsnet af nylon.

- Og generelt handler det jo om at få folk til at genbruge plastikposerne så mange gange som muligt, siger Mogens Werge.

Han mener, at et nyt tiltag fra EU har været med til at bringe dele af dagligvarehandlen på banen.

- EU vil bl.a. forbyde vatpinde og engangsbestik af plast, og det kan jo nok været medvirkende årsag til, at nogle koncernerne har meldt en udfasning ud, kort før meldingen kom fra EU, så kan man sige, at man er på forkant. Men engangsbestik udgør en forsvindende lille del af vores plastikforbrug, og igen: det vigtigste er, at det bortskaffes korrekt, siger Mogens Werge.

Opdateret 10. nov 2020