Dagrofa efterlyser iværksættere med gode ideer

Dagrofa 9. nov 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Fødevarekoncernen Dagrofa har inviteret mere end 500 iværksættere, væksthuse, studerende og andre danskere med gode idéer til at deltage i den første ”X-Faktor” for iværksættere inden for detailbranchen.

Sammen med investerings- og udviklingsselskabet Capnova afholder Dagrofa konkurrencen Ideas 2015 med finale den 4. december.

- Vi har gennem længere tid tænkt over, hvordan vi kunne gentænke detailhandelen og sætte en ny agenda, og vi har udvalgt fem områder, hvor vi vil skabe fornyelse, fortæller Michael Rahbek, private label chef i Dagrofa.

De fem områder er produkter, koncepter, service, emballage og IT, og konkurrencen er åben for meget forskellige mennesker, der kan byde ind med innovative løsninger.

- Vi ser på, hvem der kommer i stedet for at snævre det ind fra begyndelsen. Så jeg tror, det vil blive en god blanding af Georg Gearløs, mindre entreprenørselskaber, studerende på de tekniske skole og mennesker, der lever af at sælge, siger Michael Rahbek.

Han er klar til høre ideer fra deltagerne i konkurrencen – uanset om det er en gentænkning af den glutenfri kategori eller nye måder at drive et loyalitetskoncept.

- Vi aner ikke, hvad der kommer ind. Det gælder om at møde med åbent sind og blive blæst omkuld, siger han.

Af Claus Jensen

Foto: Dagrofa

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?