Dagrofa åbner B2B-onlinesupermarked

Dagrofa 13. apr 2015 -
This describes the image

FoodService Danmark, der er ejet af Dagrofa, åbner i dag landets første onlinesupermarked til mindre virksomheder, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Portalen hedder www.dagrofaerhverv.dk og fører alt fra fødevarer og non food til frokost, mødeforplejning, receptioner og rengøring.

Alle indkøb foretaget inden kl. 10.00 leveres dagen efter til adressen med Post Danmark.

- Med dagrofaerhverv.dk lukker vi et hul i markedet. Hidtil har der ikke eksisteret et målrettet online

B2B-supermarked, hvor mindre erhvervsdrivende let kan bestille og få bragt alle nødvendige fornødenheder i en virksomhed direkte til døren. Det er et marked, der så at sige har fået lov at stå uantastet med deres oplagte behov for en nem og effektiv adgang til at handle alle forsyninger og fødevarer fra dag til dag, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark.

Lanceringen af online supermarkedet bliver understøttet af en større marketingindsats over for ca. 6.000 mindre virksomheder på tværs af landet.

- Vi har en god forhåbning om, at mange erhvervsdrivende vil tage godt imod vores nye tilbud. Markedsundersøgelser viser, at rigtig mange mindre virksomheder ser en god idé i at fokusere energien på forretningen frem for dagligt at skulle runde supermarkedet for at købe service, køkkenruller, frugt, mælk, vin eller frokostvarer, siger Henrik Clausen.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark.
Pressefoto: Dagrofa

Opdateret 10. nov 2020