Han har analyseret økonomien i genbrug og tænkt i pantsystemer i årtier, før den almindelige dansker overhovedet kendte begrebet ”cirkulær økonomi”. Han var en af hjernerne bag Dansk Retursystem i 2002, og han har arbejdet med miljø – og senere CSR – i store dele af dagligvarebranchen i flere end 30 år. Morgens Werge er lige fyldt 60 år, og det er vel ikke for meget at kalde ham ”mr. Miljø”.

- Det der med, at jeg er fyldt 60 år, er lidt uinteressant, synes jeg. Men det gør på godt og ondt, at jeg har noget erfaring, siger Mogens Werge.

Han mener, at vejen til den bedste løsning for miljøet går gennem samarbejde i branchen. - Hvis man har målet for øje mere end sit image – som eksempelvis, hvordan sikrer vi en høj returprocent på emballage, så spørger man om, hvordan vi kan arbejde sammen. Vil ingen være med, er det klart, at man må gå alene, siger Mogens Werge.

Tættere på familien

Alderen havde dog betydning for, at han sagde sit job som CSR- og kommunikationsdirektør op i Bestseller i foråret 2017. Han ville gerne tættere på familien på Frederiksberg, hvilket vil sige hustruen, tre sønner på mellem 22 og 35 år og tre små børnebørn.

- Børnebørnene bor ganske tæt på os. Jeg skal faktisk hente den yngste på to år i vuggestuen i dag. I de fem år, jeg var hos Bestseller, var jeg ofte i Jylland fi re dage om ugen, siger Mogens Werge.

På hjemmefronten er han den bevidste og økologiske forbruger. - Vi smider meget lidt mad ud, for min kone kan trylle med alt. Men vi er ikke hellige. Mogens Werge har været ansat som CSR-ansvarlig i Dagrofa et lille års tid nu, men det er ikke første gang, han skal hjælpe købmændene med en miljøstrategi.

- Mit første job var i Øko Consult, hvor vi regnede på, hvad genanvendelse koster. Vores største kunder var Miljøministeriet og kommunerne. For Miljøstyrelsen kiggede vi bl.a. på returemballage kontra engangsemballage, og på hvordan man kan indføre pant på batterier og mælkefl asker. Det var dengang, jeg første gang kom i kontakt med dagligvarehandlen og lærte den at kende, fortæller Mogens Werge.

Fra DSK til Coop

I 1990 udkom den danske version af ”Den grønne forbrugerguide”, der ikke gav dagligvarehandlen de allerbedste anbefalinger.

- Det fik daværende underdirektør i DSK, Jens Christian Sørensen, til at spørge mig, om jeg ikke ville skifte til DSK for at lave en platform for købmændenes miljøarbejde. Det mundede ud i en bog med anbefalinger til butikkerne. Senere kom Werge til konsulentfirmaet Logisys, der rådgav dagligvareleverandørerne med det klare koncept, at man skal forstå og efterleve dagligvarehandelens krav – hvad enten det gælder stregkoder, emballagestørrelser eller nye transportemballager.

- I den forbindelse havde jeg ofte kontakt med Villy Rasmussen, der var ansat 25 år i FDB/ Coop. Jeg fik sagt til ham, at FDB burde ansætte en til at tage sig af miljøet. En dag ringede han og sagde, at nu var de parate, om det var noget for mig. Først skulle jeg arbejde med miljø, senere miljø og etik. Så blev det til miljø, etik og økologi, inden det kom til at hedde Ansvarlighed eller CSR, fortæller Mogens Werge, der var i Coop til 2012.

Vil være facilitator for samarbejde

Mogens Werge blev uddannet som miljøplanlægger fra RUC i 1986, og på spørgsmålet om,hvad der driver hans kamp for miljøet, svarer han:

- Måske efterrationaliserer jeg, men det at kombinere miljøbevidsthed med økonomi og finde ud af, hvor løsningerne på vores miljøudfordringer skal komme fra, har drevet mig gennem alle årene. Udfordringerne er kun blevet større, siden jeg begyndte, og jeg tror ikke, at vi skal vente på politikerne. Vi skal have erhvervslivet til at se nogle forretningsmæssige fordele ved at tænke i miljø. Blandt de største udfordringer i dag ser han plast – eller rettere hvordan vi bruger og bortskaffer plast.

- Plastik er et fantastisk materiale til at emballere fødevarer i, og når nogle klager over, at agurken er pakket ind i plastik, kan jeg kun sige, at den miljøbelastning, den mindre holdbarhed agurken ville have uden - med madspild til følge, overgår den miljøbelastning, plastikken udgør, siger han.

- Udfordringen er, at vi skal have plast ind i kredsløbet igen og sikre genanvendelsen. Det er ofte vanskeligt, når den er så sammensat, som den er i dag. Eksempelvis skal de to typer plast, der benyttes henholdsvis som bakke og som folien over kød, behandles forskelligt. Vi skal lære forbrugerne, at de skal skille emballagen, eller vi skal have smartere emballager, siger han.

- Kommunerne sorterer forskelligt, og skal vi forvente, at de investerer i et dyrt anlæg til sortering, skal vi i dagligvarebranchen finde de gode emballageløsninger og arbejde i samme retning i branchen, siger han.

Dagrofa vil ifølge Mogens Werge gerne være facilitator for et sådant samarbejde.

- Vi har med Dansk Retursystem verdens bedste retursystem for flasker og dåser. Det har vi været fælles om. Vi skal lave noget lignende med fødevareemballagen, siger han. Netto og pant på poser Han følger dagligvarekoncernernes mange udspil om, hvordan de vil løse problemerne med både unge, der ryger, madspild og ikke mindst plastik, og han oplever til sin ærgrelse, at der er langt mellem de fælles initiativer.

- Nu skal du ikke citere mig for, at jeg ikke synes, at konkurrenterne gør en god indsats. Det gør de, og det glæder mig, at ikke mindst Coop, men også Salling Group, Rema 1000, Lidl og Aldi nu er kommet med, ligesom vi er i Dagrofa.

- Da jeg sad i Coop, var koncernen meget alene om miljøarbejdet. Men lige nu kæmper mange for at komme først – og nogle udspil virker mest, som er de udtænkt i marketingafdelingen. De giver måske nok bonus på image- kontoen, men spørgsmålet er, om de reelt skaber miljøgevinster, siger Mogens Werge.

Han henviser bl.a. til Nettos test på Fyn, hvor butikkerne krævede pant på indkøbsposer af plast.

- Man kommenterer normalt ikke på, hvad andre i branchen tager af initiativer. Men når man bryder den fælles forståelse, vi altid har haft i branchen - at vi ikke vil have affald ind i butikkerne – og Netto alligevel inviterer snavsede poser ind til kasseassistenten, så kan jeg ikke lade være. Jeg synes, det er et meget uheldigt marketingstunt. Det er fint, at man tager ansvar, men det skal ske på en anden måde, siger Mogens Werge.

Hvad med Dagrofa?

Dagrofa går mere stille med dørene, og det skyldes ifølge Mogens Werge flere ting.

- Helt generelt vil vi ikke gå ind i et kapløb, og jeg synes, det er vigtigere at have gennemarbejdede projekter med reelle effekter end at komme først. Skal vi ud at slå på tromme for noget, skal der være noget i det. At udfase vatpinde af plast gør vi jo alle – og det vil EU snart sige, at vi skal. Det er ikke noget, vi har behov for at sende pressemeddelelser ud om.

- Der er mange ting, vi i Dagrofa kan beslutte centralt eller sammen med kædeudvalg, men vi arbejder også med frie købmænd, som jo netop også har friheden til at arbejde med mange ting på de måder, som de mener, bedst tilfredsstiller netop deres kunders behov, siger han.

Dagrofa vil eksempelvis ikke centralt bestemme, hvordan der arbejdes med at minimere madspildet.

- Men selvfølgelig arbejder alle købmænd på at minimere svind, det gør de ikke på grund af The UN Sustainable Development Goals 12.3, der siger, at vi skal halvere vores madspild inden 2030, men simpelthen, fordi det er godt købmandskab, siger Mogens Werge.

Han lægger dog ikke skjul på, at der er behov for en styrket CSR-indsats i Dagrofa.

- Dagrofa og købmandssektoren har brug for en mere markant indsats. Der er masser af købmænd, der arbejder meget seriøst med CSR, men vi har brug for en koordineret indsats med tydelige mål. Derfor har vi udarbejdet en samlet CSR-strategi. Min opgave bliver at gøre den operationel og vise synlige resultater, siger Mogens Werge.

FIRE TEMAER I DAGROFAS CSR-STRATEGI:

- Et mere bæredygtigt sortimentet skal synliggøre ansvarlighed i form af f.eks. økologiske varer, dyrevelfærd, fair trade, miljølovgivning.

- Den lokale, ansvarlige butik – fokus på bæredygtighed f.eks. være madspild, involvering i lokalsamfundet

- Engagement eksempelvis via kommunikation, samarbejde, involvering og dialog om etiske udfordringer.

- Dagrofa som arbejdsplads – fokus på eksempelvis ligestilling og inklusion.