19-årig presset til at begå røveri
Dagrofa
29. sep 2015
-
Den 28. januar begik en 19-årig mand maskeret røveri mod Spar i Virklund. Med en kniv truede han en 16-årig ekspedient til at udlevere 14.450 kr. fra kassen. Manden har nu fået et års fængsel for røveriet i Virklund og et røveriforsøg mod en 7-Eleven. Røveriet blev begået på baggrund af en hashgæld på 8.000 kr. Tre andre unge har ligeledes fået en dom for deres medvirken i røveriet, da de assisterede den 19-årige med at sørge for forklædning, kniv og flugtbil. Efter sigende skulle de tre unge have presset den unge mand til røveriet, så han kunne betale sin hashgæld.
Kilder:Dagbladet Ringkøbing-Skjern, sektion 1, side 32, 28-09-2015
Opdateret 10. nov 2020