2018 har på alle punkter været usædvanligt begivenhedsrigt i Coop-koncernen.

Lanceringen af et lavprisprogram på 1000 basisvarer til fast lave priser. Et beskidt kampvalg om formandsposten i Coop Amba med hele fire kandidater i spil. Milliardsalget af Sønderhøj inklusive det dertilhørende butiksområde Mega Syd. Og lukningen af butikker på stribe i Irma, Fakta og Dagli’Brugsen, der har barberet Coops butiksnet ned til ca. 1050.

Lukningerne af de ca. 80 urentable butikker skal på sigt gøre Coop mere lønsom og konkurrencedygtig på et dagligvaremarked, der ikke vokser.

Coops udfordringer stopper nu langt fra med de mange butikslukninger.

Over den treårige strategiperiode 2018-2020 har Coops topchef Peter Høgsted annonceret, at koncernen skal hente forbedringer og effektiviseringer for 1 mia. kr. - alene for at kompensere for et volumentab og et øget pres på omkostningerne.

Dagligvarekoncernen forventer nemlig frem til 2020 en vigende toplinje i forhold til de 44,8 mia. kr., som Coop omsatte for sidste år.

Alene den omfattende lukningsmanøvre skærer ca. 1,5 mia. kr. af Coops omsætning.

Hertil forventer Peter Høgsted et volumentab på hele dagligvaremarkedet i perioden som følge af, at flere og flere forbrugere vil købe mere færdiglavet mad i stedet for at lave maden selv.

Og Coops indtjeningsmargin har heller ikke ligefrem forbedrede udsigter på den korte bane, tilkendegiver Coops topchef.

- Med den intense markedssituation på markedet i dag med et overudbud af butikker, leverandører som også er hårde at forhandle med, en råvareprisudvikling som er ugunstig samt vores investering i et lavprisprogram, så ligger der nok ikke en væsentlig større margin, end den vi har i dag. Ved dygtig købmandskab kan vi formå at holde den flad i pct. med en vigende toplinje, fortæller Peter Høgsted.

Et enormt pres

Derfor har Coop først og fremmest omkostningerne som den sidste mulighed at skrue på. Her venter de normale omkostningsstigninger til f.eks. løn, husleje og energipriser.

Samtidig befinder Coop sig i opbygningen og investeringen af en langt mere digital virksomhed.

Det betyder dobbeltomkostninger til f.eks. både en trykt tilbudsavis og en digital tilbudsavis samt et analogt og et digitalt medlemsprogram, som igen øger koncernens omkostninger.

- Vi kan ikke bare tage den gamle verden væk, før vi har bygget den nye, så her er der også et omkostningspres. Samtidig har vi taget fat på SAP og at overgå til et moderne systemlandskab med nye forretningsprocesser. Så vi har et enormt pres på de omkostninger, som bare ligger der, uden vi er begyndt at investere i nye ting for at bevare og ikke udhule vores indtjening, siger Peter Høgsted.

En forudsætning

En del af overskuddet fra det store ejendomssalg i Aarhus har Coop blandt andet geninvesteret i en SAP-kontrakt, der løber over de kommende år og koster Coop et ukendt milliardbeløb.

Samtidig har man lukket butikker, som på den korte bane også er forbundet med væsentlige omkostninger.

Den resterende del påvirker blandt andet Coops 2018-regnskab i form af et urealistisk højt overskud, som Peter Høgsted formulerer det.

Så det er ikke et spørgsmål, om I henter forbedringer og effektiviseringer for 1 mia. kr.?

- Det skal vi. Det er en forudsætning, og så ligger der en række kommercielle aktiviteter ved siden af toppet med en ny madagenda 2, et nyt medlemsprogram sammen med moderniseringer af vores butikker for at mobilisere, at vores toplinje ikke går for meget sydover, men at vi stadigvæk fastholder en kommerciel pondus. Så det er på mange punkter the eye of the storm (i orkanens øje) i de her år, siger Peter Høgsted.