Snart åbner den første brugsforening en Coop 365

Coop 3. maj 2021 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
  • Middelfart Brugsforening åbner inden sommerferien Coop 365 i Gelsted

I september sidste år lancerede Coop en ny discountkæde, der i første omgang skulle testes med godt en halv snes butikker.

Nu har Coop 40 Coop 365-butikker, og den første selvstændige brugsforening meddeler nu, at man er klar til at åbne en butik med det nye koncept.

Det Middelfart Brugsforening, der har besluttet at bygge den Fakta-butik, man driver i Gelsted, om til en Coop365. Den nye butik skal stå klar inden sommerferien i år.

- Det er et meget positivt signal, at en af landets største brugsforeninger tror så meget på Coop365, at de går ind og investerer i konceptet allerede på dette tidspunkt, siger kædedirektør Thomas Nielsen, Coop365 og Fakta.

Butikken i Gelsted er en af de i alt ni Fakta-butikker, som drives på franchise af selvstændige brugsforeninger, hvor den lokale forening har en aftale med Coop om retten til at drive en butik under det navn og koncept.

Opdateret 3. maj 2021