Særligt udsatte kommer foran i køen i onlinesupermarked

Coop 2. apr 2020 -
This describes the image
Coop.dk Mad levering hver dag i Aarhus Foto: Coop.dk Mad

Ventetiden på at bestille og modtage varer fra landets onlinesupermarkeder har været lang under coronakrisen - nogle steder op mod en uge.

Det har betydet, at særligt udsatte har måttet vente eller udsætte sig selv for smitterisikoen ved at handle i de fysiske butikker.

Nu åbner Coop.dk Mad for særbehandling i Storkøbenhavn af netop den gruppe kunder, der på grund af corona ikke kan handle i fysiske butikker.

Der vil ifølge Coop være en række leveringstider, som er forbeholdt ældre, syge eller andre særligt udsatte. I første omgang gælder det i Storkøbenhavn med levering i tidsrummet 13-16.

- Vi er lige nu i en helt særlig situation. Vi får mange henvendelser fra borgere, som ikke må eller kan gå uden for deres hjem, som ikke kan forstå, at vi ikke kan levere hurtigere. For at hjælpe dem, reserver vi nogle udvalgte tidspunkter til dem, så de så at sige kan komme uden om køen, siger koncerndirektør Jan Madsen, Coop.

I sidste uge udvidede Coop terminalen i Vallensbæk med 50 nye medarbejdere, og der er etableret nathold. Men trods dette er leveringstiderne stadig langt længere end normalt, hvor man kan levere fra dag til dag i store dele af Danmark.

Opdateret 10. nov 2020