Prisfejl giver rabat i Irma

Coop 18. jun 2019 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand

En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk har vist, at hver fjerde kunde siger, at de hyppigt oplever prisfejl i supermarkedet.

I håb om, at kunder, der at prisen på hyldeforkanten og på bonnen ikke stemmer overens, alligevel kommer igen, indfører Irma nu en rabat på kundens næste køb.

Rabatten består af en voucher på 10 pct. rabat på hele købet.

- Ganske vist kommer vi som regel bedst ud, når prisfejl bliver testet i forskellige sammenhænge. Men vi ved også, at det er noget af det, der irriterer vores kunder allermest. Og fejl kan ske for selv den bedste. Når det sker, er vi glade for, at blive gjort opmærksomme på det, siger Irmas direktør Søren Steffensen.

Den nye ordning er trådt i kraft, og gælder i alle 69 Irma-butikker. Kæden har ikke sat pris på, hvad ordningen kommer til at koste.

På spørgsmålet om, hvorfor rabatten først gælder ved næste køb, siger Søren Steffensen i en pressemeddelelse:

- Det giver kunderne den fordel, at de så at sige selv kan tilrettelægge, hvor stor en rabat i kroner, de ønsker. Og for os er fordelen, at vi ser kunden igen.

Søren Steffensen siger til Dansk Handelsblad, at prisfejlene oftest sker, når der kommer rabat på en vare.

- Vi har ikke mange fejl, men dog flest i de ca. 30 butikker, der endnu ikke har elektroniske hyldeforkanter. fejlen opstår, når prisen bliver ændret, og vi ikke får skiftet prisskiltet, siger han.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?