Ny mand i spidsen for Republica

Coop 4. apr 2019 -
This describes the image
| Foto: Coop Danmark |Foto: Coop Danmark
Skrevet af: Søren Tougaard

Han har siddet på kundesiden og i reklamebranchen. Til maj sætter Niels Henrik Eriksen, 44 år, sig i en ny stol som adm. direktør for reklamebureauet Republica.

Niels Henrik Eriksen begyndte i 2000 hos Kunde & Co, hvor han i 2007 sluttede som Group Account Director. Siden har han blandt andet været ansvarlig for Vestas globale brand og marketing og kommer fra et job som brand- og marketingsdirektør i Nets.

- Jeg er meget tændt på den rejse, som Republica har været på og de muligheder og udfordringer, som bureauet står over for nu. Jeg glæder mig til at være med til at skabe den fremtidige strategi, og i mine øjne har Republica en helt unik position på markedet. Det er et af Danmarks største bureauer med over 60 ansatte og 144 mio. i omsætning, og de er ikke født i går. Det viser bare, at de har formået at udvikle sig og tilpasse sig tidernes skiften. Og det kan man kun, hvis man er god til det, man laver, siger Niels Henrik Eriksen.

Niels Henrik Eriksen tiltræder 6. maj, hvor han afløser Henrik Kirketerp, der har været indsat som interim direktør.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?