Ny kanal sælger restpartier hurtigt

Coop 25. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Den nye danske handelsportal Spotmarket.dk har hurtigt fået etableret sig på markedet som en nem vej for leverandører til at få afsat restpartier.
En af portalens kunder, House of Denmark, har således nedbragt sin restlagerbeholdning med 90 pct. alene ved hjælp af Spotmarket.dk.
Firmaet leverer en bred vifte af snacks med tørret frugt, kiks, kager og frugtsnacks til handlen.
Store leverandører som Kims og Rynkeby Foods har hurtigt taget Spotmarket.dk til sig som en ny afsætningskanal, og kæder som Kiwi og Rema 1000 finder varer på portalen, som de kan tilbyde kunderne som ekstra tilbud.
Lagre med varer Direktør i Spotmarket.dk, Michael Svendsen, har ligesom hans partnere mange års erfaring i dagligvarebranchen.
- Mange leverandører har jævnligt varer, som de gerne vil sælge billigere grundet designændring, ændring i vægtstørrelse eller blot fordi de har for mange varer på lager, forklarer han.
Spotmarked handler med partier i størrelser fra 20 colli til 2.000 colli.

Opdateret 10. nov 2020