Kvickly i Haderslev er nu oppe på 7672 medlemmer
Kvickly i Haderslev havde en forrygende omsætning i 2014. Det sagde varehuschef Lars Skovhus ved butikkens årsmøde. Åå trods af grænsehandel og øget konkurrence fra discountmarkedet havde butikken det bedste dækningsbidrag i nyere tid. Butikken har været aggressiv på både synlighed og pris, og med sloganet "Tak fordi du handler lokalt" bliver kunderne mindet om, at de på denne måde bidrager til at holde hjulene i gang. Med 128 deltagende ved årsmødet slog frokoststuens 80 pladser ikke til, og deltagerne var derfor for andet år i træt flyttet over i Odd Fellowlogens bygning ved siden af. Medlemsantallet i Kvickly i Haderslev er steget med 346 medlemmer til i alt 7.672.
Kilder:JydskeVestkysten Haderslev, Haderslev, side 12, 18-04-2015