Knap fem år gammel butik kåret som årets SuperBrugs
Med uddeler Christian Aagaard i spidsen er SuperBrugsen på Øster Bordingvej i Silkeborg netop blevet kåret til Årets butik i kæden.
Det skete på et stort Coop-fælles møde for alle ledere i Messe C i Fredericia.
Med under fem år på bagen er vinderen blandt de nye butikker i kæden.
"I 2015 åbnede vi en ny SuperBrugsen, og vi kan med stolthed kan sige, at vi er blevet det foretrukne lokale supermarked. Kunderne kvitterer med at give os en af de højeste scorer på kundemetermålingen (NPS) i SuperBrugsen", lød det fra kædedirektør Jesper K. Andersen.
"I denne her SuperBrugsen har man med god ledelse og engagerede medarbejdere skabt fantastiske resultater på rekordtid. I fodbold kalder man det en kontrolleret offensiv og i SuperBrugsen kalder vi det lokalt klogt købmandskab. Butikken har i 2019 haft sit fjerde hele driftsår, og kan nu se frem til flotte sorte tal på bundlinjen. Dette er skabt selvom butikken har fået følgeskab af nye konkurrenter i den korte tid butikken har eksisteret".