Investorer kan redde Irma-butikker

Coop 2. feb 2023 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
  • Tidligere direktører på jagt efter investorer, som kan redde stumperne af den 137 år gamle Irma-pige

Selv om Coop har opgivet at gøre den københavnerbaserede dagligvarekæde Irma rentabel, så forsøger den tidligere CEO for Irma at finde investorer til en fremtid for dele af kæden.

I spidsen for redningsforsøget er udover Jan Larsen også Alfred Josefsen, der var adm. direktør i Irma i 16 år frem til 2012.

- Vi ved, at alt ikke er blevet afsøgt, da vi selv har været med til at undersøge det til et vis stadie, og så kunne vi ikke qua situationen gøre mere på det tidspunkt, siger Jan Larsen ifølge Kapitalwatch.

De to tidligere direktører, der i mange år kørte parløb i kæden, mener, at der ”er nogle derude, som stadig gerne vil Irma og vil investere i Irma”.

Jan Larsen var salgsdirektør i Irma fra 2002 til 2013. Han blev hentet tilbage som CEO for kæden i 2021. Alfred Josefsen var adm. direktør i Irma fra 1999 til 2012.

Fra 1. april og året ud vil Irma-butikkerne lukke eller blive omdannet til Coop-, Brugsen-eller 365discountbutikker.

På Jan Larsens Linkedin-profil står allerede tidligere CEO for Irma. Siden efteråret har den afgående Irma-direktør kendt til beslutningen om at lukke den 137 år gamle tabsgivende supermarkedskæde, og det er en beslutning, han er dybt uenig med Coops ledelse i. 

Ifølge Kapitalwatch har Coop ikke kunnet identificere købere til Irma-kæden.
 

Opdateret 2. feb 2023