I Tønder leverer Post Danmark dagligvarer
Hos Osuma.dk bekræfter adm. dir. Steen Trier, at netsupermarkedet er tæt på en aftale med borgerne i Øster Højst.
- Vi mangler bare at få aftalen med Post Danmark helt på plads, siger direktøren.
Kvickly i Tønder, der
skal levere til borgerne i
Øster Højst, er helt ny på
listen over de selvstændige
SuperBrugser og Kvicklyvarehuse, der samarbejder med Osuma.dk, og mens
butikkerne tidligere indledte
samarbejdet med at købe en eller flere biler, skal varerne i det sydvestjyske leveres med Post Danmark.
- Når vi ikke skal indlede
med at købe biler, kan vi
ekspandere uden også at
grave huller i jorden. Det er
netop de tidligere så store
investeringer ved opstart af nye områder, der har givet os de minusser, som vi har kæmpet med, siger Steen Trier og tilføjer, at leveringen i nye aftaler vil komme til at foregå med vognmænd eller Post Danmark.
- Et nyt område har ikke kunder nok fra begyndelsen
til at bære en investering i
biler. Men om den enkelte
butik på længere sigt skal
have egen bil, det vil afhænge af området, siger han.
Søger flere fællesleveringer
Med Tønderaftalen dækker Osuma.dk 4, 6 mio. danskere, og målet er at blive lands
dækkende.
- Hvornår vi er det, kan
jeg ikke sige, men vi har nu en bæredygtig model til det. På Fyn dækker en butik hele øen, så det kan også lade sig gøre. Men vi vil helst have så mange aftaler, at varerne altid kommer fra en lokal butik, siger Steen Trier og tilføjer, at Osuma også arbejder aktivt på at få flere fælles leveringsaftaler som Alken, Sinding og Øster Højst.
- Vi ved at en stor del
af vore kunder handler hos Osuma, fordi de netop
ikke har en lokal dagligvarehandel, og der er et
Osumasamarbejde i høj grad relevant. Som en del af vores vækstplan leder vi aktivt efter nye lokalaftaler, hvor vores model med samlet levering kan give mening for borgerne og os. Det kan både være som Øster Højst, men det kan også være via
levering til den lokale store
virksomhed, boligforeningen
eller lignende, siger han.