Det går godt i Super-Brugsen. Så godt, at kædedirektør gennem de seneste 13 måneder, Jesper K. Andersen, beskriver januar som ”forrygende”.

- Vi er en kæde i vækst, siger han.

2018 var ifølge kædedirektøren hårdt for kæden, fordi Netto rykkede ind i mange af de lukkede Kiwi-butikker. Men nu har butikkerne tilpasset den nye konkurrencesituation, og julehandlen gik godt.

- De første uger af 2019 er rent faktisk gået forrygende.

Kæden omsatte for i alt 15,5 mia. kr. i 2018.

- Vi vækster på både omsætning og kundestrøm. Det gennemsnitlige omsætningsindeks er trecifret, og selvfølgelig vinder vi markedsandele på, at vi sidste år åbnede fem butikker, som vi har overtaget fra Kvickly, siger Jesper K. Andersen.

Kæden åbner yderligere tre nye butikker i år og ender på 237. Den ene erstatter Kvickly i Skanderborg.

- Men jeg skal ikke lægge skjul på, at det er i de selvstændige brugser, det går bedst. Med det i baghovedet og en viden om, at gode uddelere forlader os for at blive direktører i selvstændige brugsforeninger, har vi oprettet et laboratorium med tre testpersoner, siger kædedirektøren.

Ca. to tredjedele af kædens butikker er ejet af brugsforeninger.

Kan søge penge til udvidelse

De tre testpersoner er uddelerne i Lystrup, Ringkøbing og på Ålekistevej i København, og de skal de kommende tre år agere, som var de ansat i en foreningsejet butik.

- Målet er både at holde på de uddelere, der gerne vil have mere udfordring og mere selvbestemmelse, og at skabe en øget udvikling i butikkerne, siger han.

De tre uddelere er udvalgt efter deres præstationer i butikkerne, men Jesper K. Andersen håber, at flere følger efter i 2020. Han kan dog ikke sætte tal på, hvor mange der skal have den øgede frihed.

- Vi vil gerne have dem med, som har det rette DNA, men det er helt sikkert ikke alle, der vil. Sammen med uddelerne giver vi også bestyrelserne øgede muligheder, så de er med som sparringspartnere, siger han.

Uddelere og bestyrelser i de tre butikker har også fået assistance fra Coops hovedkontor til at skabe en forretningsplan for i år. Den er de ved at være færdige med, og derefter skal de lave en strategiplan for de følgende to år med udgangspunkt i, hvad der vil være godt for forretningen på længere sigt.

- Det kan godt betyde udvidelse eller andet, der koster penge, og så har de mulighed for at søge en investeringskomite om midler. Den er jeg formand for, siger kædedirektøren og understreger, at det er halve millioner, der tales om. Ikke er et tocifret millionbeløb.

- Så skal Coop ind over, smiler han.

Løn som gulerod

Mens en almindelig Coop-SuperBrugs har faste retningslinjer for blandt andet lønprocent og kassation, så er sådanne parametre givet fri i eksperimentet.

- Eneste krav er, at bundlinjen skal se lige så godt ud om tre år. Til gengæld vil de være i stand til at skabe et øget særkende i deres butik, fordi de eksempelvis kan styre slagterafdelingen med en ekstra person, når de ikke har en øvre grænse for lønprocenten, siger Jesper K. Andersen.

Han tror på, at friheden vil være et godt incitament for uddelerne, men i første omgang vil de ikke kunne se på deres lønseddel, at de får større ansvar.

- Men vi overvejer også at lade os inspirere af den lønmodel, som de selvstændige butikker kører efter, siger kædedirektøren.