Formand for 1,7 mio. medlemmer

Coop 13. apr 2018 -
This describes the image
Valget af formand for Coop Amba har direkte indflydelse på, om Peter Høgsted fortsætter som adm. direktør på hovedkontoret eller ej. Foto: Coop
Skrevet af: Søren Tougaard

Det er Coop Ambas bestyrelse, der ansætter Coops adm. direktør. Sammen med direktionen varetager bestyrelsen den overordnede ledelse af foreningen, herunder beslutninger om køb og salg af virksomheder, Coops strategi, handlingsplaner samt generelle medlemsvilkår.

Coop Amba tegner foreningen i Danmarks største dagligvarekoncern med 1,7 mio. medlemmer, der ejer Coop, mens direktionen og den professionelle bestyrelse i Coop Danmark tegner forretningen.

Formandsposten i moderselskabet Coop Amba er attraktiv med en særskilt honorar sidste år på 1,3 mio. kr. Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen i Coop Amba samles mindst en gang i kvartalet.

Flere bestyrelsesposter

Hertil kommer, at praksis de sidste mange år har været, at formanden for Coop Amba også er formand Coop Danmark med flere underliggende formandsposter i tilknyttede Coop-virksomheder f.eks. i Coop Bank.

Denne praksis har fra flere sider mødt kritik for at stride imod god governance, men Lasse Bolander vil fortsat være bestyrelsesformand for både Coop Amba og Coop Danmark.

I alt modtog Lasse Bolander sidste år 3,2 mio. kr. i vederlag for bestyrelsesarbejdet i Coop, heraf 1,9 mio. kr. for formandsposterne i syv tilknyttede datterselskaber.

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?