Fra næste uge kan de første kunder i Fakta benytte deres mobil med Coops medlemsapp til selvscanning og betaling i kædens butik i Taastrup. Inden måneden er omme, er metoden rullet ud i yderligere ni testbutikker, og ved indgangen til 2019 skal det være muligt i alle kædens godt 400 butikker.

Dansk Handelsblads udsendte var inviteret til at teste konceptet som den første uden for Coop. Det foregik i butikken i Veri Center i Aarhus, der er en af de ti testbutikker.

I første omgang er det kun Faktas kunder, der får tilbuddet. Men på længere sigt skal det gives til alle kunder i de Coop-ejede butikker.

- Kassesystemet i Fakta er et andet end i resten af Coops kæder, og i første omgang er bip og betal udviklet til Fakta. Derudover vil det blandt andet kræve en installering af en udgangsgate i de store butikker, mens kunderne i Fakta blot skal vise kasseassistenten den grønne skærm på mobilen, der betyder ”betalt”, når de forlader butikken, fortæller Lars Rasmussen, der er forretningsudviklingschef i kæden og ansvarlig for udrulningen af bip og betal i Coop.

Han siger, at man i Fakta og Coop har valgt bip og betal i stedet for selvscanningskasser af flere årsager.

- Dels vil en selvscanningskasse kræve, at vi nedlægger en af de andre kasser, og det er ikke meningen. Dels koster det et beløb med en lang række nuller at installere selvscanningskasser. Det er betydeligt mindre omkostningstungt at implementere bip og betal.

På lige fod med dankortet

Fire ud af ti af de omsætningskroner, der kommer i kassen i Fakta, bliver lagt af medlemmer – heraf er det dog ikke alle, der har downloadet medlemsappen.

- Jeg vil ikke sætte tal på, hvor mange, vi forventer, der skal benytte den nye betalingsløsning. Den skal være et tilbud på lige fod med dankortet, og det vigtigste succeskriterie er, at kunderne får en god oplevelse. Det kommer til at foregå stille og roligt, og både butikker og kunder skal vænne sig til det. Men det er klart, at når man installerer virtuelle kasseapparater i alle koncernens butikker, har man selvfølgelig en forventning om, at det skal blive til noget, siger Lars Rasmussen.

Skal erstatte den ekstra kasse

Coop indledte for to år siden en test i otte SuperBrugser og Kvickly-butikker af bip og betal. Det foregik på en separat app, mens både scanning og betaling i Fakta vil foregå på Coops medlemsapp.

- Til testen i de otte butikker benyttede vi et program, vi havde købt. Men det spillede ikke perfekt sammen med teknikken i vores butikker eller med medlemsprogrammet, og derudover er det helt oplagt, at bip og betal skal ligge i den app, medlemmerne har i forvejen, siger Lars Rasmussen.

Han tilføjer, at den første test først og fremmest gik ud på at sikre, at det overhovedet var noget, kunderne ville benytte.

- Det er selvfølgelig ikke alle kunder, der har lyst til at scanne deres indkøb selv, og bip og betal er ikke en afløser for kassen. Metoden kan højst på længere sigt gøre, at vi ikke skal åbne en ekstra kasse i spidsbelastningstider. I begyndelsen vil det helt sikkert kræve ekstra ressourcer at indføre bip og betal, for nogle kunder skal have hjælp, siger Lars Rasmussen og tilføjer, at metoden ikke vil spare lønkroner.

- De medarbejdere, der på længere sigt kan blive frigjort fra kassen, skal have kontakt med kunderne i butikken for på den måde at have en mere værdiskabende kontakt, og samtidig skal de sikre, at butikkerne ser ordentligt ud, siger han.

For overhovedet at kunne benytte bip og betal, skal kunden downloade Coops app og have tilknyttet et betalingskort til appen. Ved indgangen scannes en QR-kode med Coop-appen, og så kan indkøbet begynde. Hvis man indleder med at scanne stregkoden på en indkøbspose, eller hvis man selv har en pose med, kan man pakke sine varer under indkøbsturen.

Den første udfordring kan opstå allerede i frugt- og grøntafdelingen, da ikke alle varer der har en stregkode. Den findes dog på hyldeforkanten, der scannes i stedet. Det er en smule besværligt på de nederste hylder, med mindre alle hyldeforkanter står skråt, så man let kan komme til dem med mobilen.

Scanneren fanger meget hurtigt stregkoden. Der kan selvfølgelig være behov for kontakt med en medarbejder, hvis prisen på hyldeforkanten ikke stemmer overens med den pris, der bliver scannet ind via stregkoden – eller hvis mærket med stregkoden er krøllet – i sidste tilfælde kan hyldeforkanten benyttes. Det er i det hele taget nemmere at scanne stregkoden, da man så ikke skal have varen i hånden samtidig.

Er en varer sat ned for at forebygge madspild, bliver den normalt ved kassen scannet to gange: dels scannes den gule etiket, dels scannes varens normale stregkode. Da det vil være umuligt for kunderne at huske, skal nedsatte varer i fremtiden udstyres med nye prismærker, som medarbejderne i butikken printer ud. Så skal kunden blot scanne den nye etiket for at få den nedsatte pris

Lige før kassen er endnu en QR-kode, der skal scannes. Den afslutter indkøbet med betaling helt på samme måde, som når man betaler med appen ved kassen.

Nogle gange vil appen kræve en stikprøvekontrol. I så fald skal kunden til kassen, hvor kasseassistenten vil tilkalde en anden medarbejder, der ser om antallet af varer stemmer overens med kvitteringen. Medarbejderen får kundens kvittering via den QR-kode, der kommer frem på skærmen sammen med besked om stikprøvekontrollen.

Ifølge Lars Rasmussen, der er forretningsudviklingschef i Fakta, vil det være tilfældigt, hvem der bliver udtaget til kontrol – og de kunder udvælges af en computer, der kan programmeres efter en lang række algoritmer. Han forventer ikke, at man vil tage butikstyve den vej, hvilket heller ikke er hensigten.

- Hvis man vælger at scanne selv, er det ikke for at kunne tage varer uden at betale. Butikstyve tager vi – ligesom når folk betaler på normal vis - først, når de er gået igennem kassen. Stikprøvekontrollen er i lige så høj grad for at sikre at kunden ikke betaler to gange for den samme vare, siger Lars Rasmussen.

Når varerne er betalt, går kunden fordi kassen og viser kasseassistenten den grønne skærm, der betyder ”betalt”. Lars Rasmussen mener, at det er svært på forhånd at sige, hvordan andre kunder ved kassen vil reagere, når en selvscannende kunde bryder ind i køen.

- Jeg tror, det vil skabe nysgerrighed og på den måde rekruttere nye kunder til bip og betal, og når først kasseassistenterne er vant til det, er det jo bare et enkelt blik, der ikke forstyrrer den, der er ved at betale, siger Lars Rasmussen.

Butikschef i Fakta i Veri Center, Simon Skærbæk, glæder sig til at blive testbutik. Han har allerede indkaldt sit personale til et møde, hvor de skal indføres i den nye betalingsmetode.

- De fleste af mine medarbejdere gør i forvejen meget via deres mobiler. Eksempelvis foregår en del af vores personalekommunikation via en gruppe på Facebook. Selv er jeg typen, der altid skal prøve det nye, så jeg glæder mig, siger Simon Skærbæk.

Han og personalet har fået en lille videofilm, der viser, hvordan processen er. Dertil skal de lære at gennemføre en stikprøvekontrol via en ny device – og at lave nye prismærker til nedmærkede varer. De eksisterende kan ikke benyttes af kunderne.