Du bliver flået i supermarkedernes fælder
Dagligvare-butikker bruger adskillige tricks til at få folk til at købe så meget som muligt, også overflødige ting, siger flere eksperter. For eksempel belyser man kødet med rødt lys, hvilket får det til at fremstå mere ferskt og rødt. Et andet trick er at anvende rullende indkøbskurve, som ikke er så tunge, og som man derfor fylder mere i. Den tyske professor Alexander Hennig, som er ekspert i forbrugeradfærd, siger, at kun 30% af det, man køber, er velovervejet. Jens Juul Andersen, som er informationsdirektør i Coop, siger, at når butikker fx slår en besparelse på en krone stort op, så er det noget "pjat," men at man generelt gør meget for at lokke kunderne til at købe ekstra.
Kilder:Ekstra Bladet, Ekstra, side 3, 31-01-2015