Danske Lotteri-direktør går ind i Coops bestyrelse

Coop Danmark - Navne 1. mar 2021 -
This describes the image
Foto: Coop
  • Adm. direktør for Danske Lotteri Spil A/S, Pernille Wendel Mehl, er formand for Dansk Markedsføring

Pernille Wendel Mehl bliver nyt medlem af Coop Danmarks bestyrelse.

Hun er i dag adm. direktør for Danske Lotteri Spil og har en mere end 25 år lang karriere inden for markedsføring og dagligvarer – blandt andet er hun formand for Dansk Markedsføring.

- Med Pernille i bestyrelsen får vi tilført dyb kompetence inden for marketing, forretningsudvikling, digital kommunikation og ledelse. Og samtidig en person med indgående kendskab til danske forbrugere. Jeg ser meget frem til samarbejdet i bestyrelsen, siger formand Lasse Bolander, Coop.

Pernille Wendel Mehl har tidligere arbejdet med dagligvarer som produkt- og marketingchef i Schulstad Lantmännen fra 1997-2000 og som marketingchef i Orkla Foods 2003-2006.  Fra 2007 til 2014 var hun direktør i et af Danmarks største reklamebureauer, BBDO, de sidste fire år som adm. direktør.

- Jeg glæder mig til at kunne bidrage med mine erfaringer om at skabe vækst i et konkurrencepræget marked, hvor kundeoplevelsen i butikkerne og online er central i kampen om at få flere tilfredse og loyale kunder, siger Pernille Wendel Mehl.

Opdateret 7. jan 2022