Dagli'Brugsen i Blokhus bliver til Spar

Coop 4. jul 2019 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Efter otte år lukker Dagli'Brugsen i Blokhus pga. svigtende indtjening. Det oplyser butikken i en pressemeddelelse ifølge Nordjyske Stiftstidende/Pandrup Lokalavis.

De store sæsonudsving - med afhængighed af kunder i sommerhalvåret for at kunne komme igennem vinteren - samt øget konkurrence får skylden for underskud de seneste fire år.

-Vi har forsøgt os med flere forskellige tiltag for at ændre driftssituationen i butikken, senest med en modernisering i 2017, hvor butikken fik et løft og en investering på godt 1 mio. kroner, siger Mogens Knudsen, direktør i Blokhus Detail, som står bag Dagli'Brugsen i Blokhus, til avisen.

I stedet bliver butikken fra 1. januar 2020 overtaget af købmand Lasse Nielsen, som i forvejen har Spar Hune længere nede ad vejen, og Rikard Nielsen, som ejer en række nordjyske Spar- og Meny-butikker, blandt andet Meny i Løkken, der åbnede i oktober sidste år.

Opdateret 10. nov 2020