Coop vinder fire priser i international konkurrence

Coop 23. maj 2023 -
This describes the image
Det var disse produkter fra Coop Trading, der slog de internationale konkurrenter. Foto: Coop Trading
  • Coop Trading sender Danmark til tops i international konkurrence om egne mærkevarer

Ved den verdensomspændende private label konkurrence ”Salute to Excellence” i Amsterdam vandt Coop fire førstepriser.

- Vi havde otte nye varer med i konkurrencen og vinder ikke færre end fire førstepriser. Det er meget tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af Coop Tradings nye strategi om at lave Nordens stærkeste private brands under Coop- og Änglamark-navnene, siger adm. direktør Michael la Cour, Coop Trading.

Coop Trading er det fælles nordiske indkøbsselskab for Coop Danmark, Coop Norge, Coop Sverige og SOK i Finland, der står for ca. en tredjedel af det samlede dagligvaresalg i Norden.

 ”Salute to Excellence” er den årlige prisuddeling for egne varemærker, som holdes af Private Label Manufactures Association (PLMA).

I samme konkurrence drøner danske Dagrofa til tops ved at vinde priser for ”Bedste miljøvenlige vaskemiddel” og ”Bedste plantebaserede produkt”.

Også Rema 1000 og Salling Group har vundet henholdsvis én og to priser ved konkurrencen. Se alle vinderne her.

Mere end 500 produkter fra 64 dagligvarekoncerner i 20 lande har deltaget i konkurrencen inden for kategorierne mad, drikkevarer, husholdning og personlig pleje.

Produkterne blev vurderet for smag, lugt, tekstur, emballage og præsentation, produktkoncept og værdi for pengene af et internationalt dommerpanel med repræsentanter fra detailhandel, produktion, marketing og medier.

Opdateret 24. maj 2023