Coop vil være herre i eget hus

Coop 9. jul 2021 -
This describes the image
Foto: Coop
  • Coop hjemtager fra sommer opgaven med at administrere koncernens godt 280 eksisterende ejendomme og fremtidige projekter

Coops strategi om i højere grad selv at eje og kontrollere dagligvarekoncernens butiksejendomme og den voksende ejendomsportefølje, som i dag omfatter ca. 280 ejendomme, får nu en saltvandsindsprøjtning.

Coop hjemtager nemlig opgaverne omkring ejendomsadministrationen og placerer den in house, hvor fire nye ejendomsadministratorer sammen med Coops nye administrationschef, Louise Weje, skal håndtere den voksende mængde mursten.

Det skriver Coop Danmark på Linkedin.

- Jeg ser frem til at være med til at udvikle og optimere administrationen af porteføljen, og jeg glæder mig meget til at skabe vores nye in-house ejendomsadministration sammen med fire dygtige medarbejdere efter sommerferien, siger Louise Weje, der har mere end 20 års erfaring indenfor ejendomsadministration.

De fire nye ejendomsadministratorer i Coop Ejendomme har alle flere års erfaring fra lignende stillinger og starter medio august / primo september.

Opdateret 9. jul 2021