Coop vil hente 148 millioner på driftsforbedringer

Coop 5. okt 2018 -
This describes the image
Der er et stort potentiale for driftsforbedringer på tværs af Coops fem kæder. Foto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Søren Tougaard

Det er ikke alle systemer, der er lige rationelle i en stor koncern. Heller ikke i Coop, og det vil virksomheden nu gøre noget ved.

Derfor har Coop iværksat ny strategisk retning for at opbygge et fælles driftsgrundlag på tværs af Coops fem dagligvarekæder, skriver Butikslederen.

Målet er at driften skal gøres billigere, nemmere og mere ens, og ambitionen er, at satsningen skal hente en driftsforbedring på 148 mio. kr. i 2020 set i forhold til 2017.

Før fandtes der f.eks. hele 22 måder at køre lønopfølgning på i Coop, så snart bliver afløst af én metode, der vil gælde for alle Coops ca. 1100 butikker.

Henter fra alle hylder

I spidsen for Coops store driftsforbedringsprojekt står Jena Øer Hedegaard, der er driftschef i Kvickly.

- Det er mange penge at hente hjem via best practise og alle mulige andre rationaliseringer. Men vi går målrettet efter de 148 mio. kr, og det er ikke umuligt. Vi henter fra alle hylder, og vi skal nok nå i mål, siger hun til Butikslederen.

Hun peger blandt andet på, at der er et stort besparelsespotentiale i at forbedre kassationer.

Blandt de kommende områder, som skal give butikkerne bedre og billigere drift, er space og kommunikation.

Disse områder introduceres i slutningen af november, hvorefter nye fælles værktøjer indenfor bemandingsplanlægning og vareopfyldning følger til februar næste år, oplyser Jena Øer Hedegaard.

Opdateret 10. nov 2020