Han har arbejdet i Coop-systemet, siden han blev udlært i Kvickly i Lemvig i 2001. Arbejdspladserne har heddet både Kvickly og SuperBrugsen, og der er både selvstændige og Coop-ejede butikker på cv’et.

Snart 40-årige Lars Sejr har været salgsleder, souschef og i adskillige år også uddeler. De seneste tre år har han ledet SuperBrugsen i Ringkøbing, og der er han i gang med at afprøve noget helt nyt:

Han agerer som en uddeler i en foreningsejet brugs, selv om butikken er ejet af Coop.

Det er en del af en test, som kæden gennemfører i tre butikker, og det giver ham betydeligt større frihed. Han skal fortsat leve op til kædekonceptet, men eksempelvis indretning og udstillinger styrer han selv.

- Da jeg blev ringet op i november sidste år, var min første tanke: Hvorfor mig? Men da jeg fik forklaringen, at det både hang sammen med butikkens gode drift samt medarbejdertrivsel, og jeg fik vendt det i min ledergruppe og med bestyrelsen, slog vi til. Alle var enige om, at det ville blive spændende, siger Lars Sejr.

Kædedirektør for Super- Brugsen Jesper K. Andersen har tidligere sagt til Dansk Handelsblad, at ”målet er både at holde på de uddelere, der gerne vil have mere udfordring og mere selvbestemmelse, og at skabe en øget udvikling i butikkerne”.

- Jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg har overvejet, om jeg på et tidspunkt skulle søge til en A-butik for at få mere selvbestemmelse, siger Lars Sejr.

Han har netop sendt både en salgsleder og en souschef videre i systemet. Den ene skal lede en selvstændig Dagli’Brugs.

- Det var ikke så let at få en ny salgsleder, men da vi senere søgte souschef, havde folk læste i Dansk Handelsblad, hvad Jesper K. har fortalt om testen, og det gjorde mange interesserede, siger Lars Sejr.

Fokus på egen butik

SuperBrugsen i Ringkøbing er en tidligere Kvickly og har derfor en god størrelse på 2250 kvm., hvilket giver gode muligheder for at eksperimentere. Den blev gennemrenoveret i 2014, og kun bageren trænger til en kærlig hånd. I byen, der om vinteren har knap 10.000 indbyggere og om sommeren det dobbelte, er der også en Kvickly, en Fakta, to Netto-butikker og en Aldi.

- Vi klarer os fint på både top og bund, og de første måneder i år byder på tal, der ligger over indeks 100, som vi har budgetteret med. Det, tillader jeg mig at tro, hænger sammen med, at vi er begyndt at bestemme mere selv. Grundlæggende handler det om at drive godt købmandskab, og det har vi fået større frihed til. Min salgschef, som jeg har et godt samarbejde med, er i højere grad blevet en sparringspartner, hvilket krævede lidt tilvænning for os begge, siger Lars Sejr.

Som alle andre Coop-ejede butikker modtager han hyppige rapporter med driftstal fra hovedkontoret.

- Dem gør vi ikke så meget ud af mere. Vi har fået mere fokus på vores egen butik – og mindre på kæden, hvis butikker adskiller sig meget fra hinanden i både størrelse og kundeunderlag. Det, der fungerer i én butik, gør måske ikke i en anden, siger uddeleren.

En af de ting, der har ændret sig, er, at alle har øget deres fokus på bundlinjen.

- Giver noget ikke værdi for os, så gør vi det ikke. Vi skal i kæden normalt holde de lokale tilbud på et minimum, og det får vi opgørelser over i rapporter fra kæden. Den opgørelse er vi ikke en del af under testen. I stedet har vi over hele linjen sorteret grundigt i de varer, vi plejer at lave kampagne på, og fjernet dem, vi ikke tjener på. Samtidig har vi fundet nye kampagnevarer. Vi skal have fokus på vores bundlinje, men vi er også nødt til at skabe omsætning, hvis vi ikke skal skrue på lønprocenten, siger Lars Sejr.

Han forventer, at butikken som modtræk til sit øgede kampagnetryk vil øge avancen på de produkter, der reelt koster - som er eksempelvis slagterafdelingen.

- Folk kender prisen for en dåse tomater, og den betaler de ikke for mere for. Til gengæld vil de gerne betale lidt ekstra for varer, som vores egne slagtere har produceret. Vi har fået øget fokus på convenience, som sælger godt og har en god avance, siger Lars Sejr.

Trusler og muligheder

Som en del af selvstyret har ledelsen i samarbejde med den konsulent fra Coop lagt en forretningsplan og gennemført en SWOT-analyse. Det er ikke sket før i SuperBrugsen i Ringkøbing – i hvert fald ikke i Lars Sejrs tid.

- Det er en meget god øvelse, og vi tager den jævnligt frem for hele tiden at være bevidste om, hvor vi er på vej hen, siger han.

SWOT-analysen peger på de trusler og muligheder, somvirksomheden står over for den kommende tid.

- En trussel kan være, at Rema 1000 er på vej til Ringkøbing. Placeringen er endnu ikke lagt fast, men det bliver enten tæt på os eller ved Kvickly i den anden ende af byen. Bliver det her, er vi ikke længere den første butik, turisterne møder, når de kører ind i byen. Det vil være Rema 1000, hvilket kan koste os 10 pct. af omsætningen, siger uddeleren.

Han kan til gengæld glæde sig over, at han får Lalandia 3 med næsten 500 nye sommerhuse i sin baghave.

- Det er besluttet, og de er begyndt at bygge. Det kan nok give os mellem én og halvanden mio. kr. oven i omsætningen, siger han.

Vil investere i ny bagerafdeling

Forretningsplanen kræver en ekstra bevilling fra Coop – eller i praksis kædedirektøren, hvilket er en mulighed som en del af testen.

- Vi skal have foretaget den sidste modernisering i butikken, nemlig bagerafdelingen. Det trænger vi til, kan vi høre på de tilbagemeldinger, vi får fra kunderne i tilfredshedsundersøgelser. Den kan godt løbe op i en mio. kr., afhængig af niveau for ombygningen, siger han.

Næste step i testen er, at få bestyrelsen uddannet, så medlemmerne kan få mere indflydelse.

- Vi er inviteret på kursus sammen med bestyrelserne i de to andre testbutikker. Det står Karsten Thomsen, der er vant til at arbejde med foreningsbestyrelserne, for. Jeg har en engageret bestyrelse, der består af ildsjæle, og de bliver i endnu højere grad ambassadører for SuperBrugsen. Jeg regner blandt andet med, at de vil komme med input fra kunderne, der også spørger nysgerrigt til, hvad der skal ske. I hverdagen vil de være ledergruppens sparringspartnere, siger Lars Sejr.