Coop og Sødam indgår partnerskab om økologiske kyllinger

Coop 20. apr 2015 -
This describes the image

Coop har indgået en partnerskabsaftale med Sødam Fjerkræ i Sønderjylland om salg og udvikling af henholdsvis økologiske og fritgående kyllinger.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Med denne aftale kan vi indlede et nyt kapitel for bedre danske kyllinger, hvor der kommer varer ud i alle vore butikker, der forener bedre dyrevelfærd og bedre smag, siger food-direktør Jens Visholm.

Kyllingernes første tid er i stalde, hvor der er lyst og god plads. Her går de i små flokke. Når kyllingerne har sat fjer, får de adgang til marker med græs og urter. De har pinde at sidde på, sand at bade i og får dagligt strandskaller fra Vadehavet for at styrke deres ben og vinger. I staldene går kyllingerne på en tyk, blød halmmadras, som holdes ren og tør. Hver kylling finder sin egen faste soveplads, og lyset slukkes hver aften og tændes ved daggry. For at sikre en kort transporttid sker slagtningen eget fjerkræslagteri blot 22 km fra gården Sødam.

De fritgående kyllinger fra Sødam anbefales som noget særligt af Dyrenes Beskyttelse.

Coop vil sammen med Sødam tredoble produktionen af danske kyllinger med høj dyrevelfærd.

Det er Coops tredje samarbejdspartner, der skal være med til at realisere dagligvarekoncernens madmanifest. De to første var Thorupstrand Kystfiskerlaug og den økologiske gård.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?