Coop-kæder i fremgang

Coop 5. apr 2018 -
This describes the image
I december 217 kunne adm. direktør berette om et væsentligt bedre resultat for året end i 216. Foto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Søren Tougaard

Marginalerne i dansk dagligvarehandel er stadig små og meget mindre end i andre brancher.

Det vidner Coops 2017-regnskab alt om.

Trods en markant forbedring i EBIT-resultatet på 253 mio. kr. til et driftsoverskud på 527 mio. kr., skal det ses på baggrund af, at Coop omsætter for 44,8 mia. kr., som også var niveauet i 2016.

Fremgangen kommer efter et år, hvor Coop har haft engangsindtægter på ca. 100 mio kr. som følge af frasalg udenfor kerneforretningen, men Coops adm. direktør Peter Høgsted kan også berette om kædefremgang over stort set hele linjen.

Fakta og SuperBrugsen
Og særligt to kæder, fremhæver topchefen som årsager til Coops resultatfremgang.

- Fakta har bidraget med et utrolig flot 2017, og SuperBrugsen er stadigvæk rigtig stærk kørende og fortsætter sin historiske gode præstation. Alle kæder har haft fremgang i 2017, undtaget Dagli'Brugsen, siger en tilfreds Peter Høgsted.

Coop fremlægger først det endelige årsregnskab efter landsrådsmødet den 13.-14. april med yderligere detaljer om regnskabet og de enkelte kæder.

 

Opdateret 10. nov 2020