Coop efterlyser Årets Lokale Vare 2016

Coop 26. jan 2016 -
This describes the image
Sidste års vinder var en drikkeklar rabarbersaft fra Staarup Haandbryg. Foto: Sine Fiig.

Coop og Madkulturen vil for anden gang sætte fokus på små lokale producenter med prisen Årets Lokale Vare 2016.

Sidste år deltog 123 varer i kapløbet om præmien på 50.000 kroner og mulighed for at få plads på hylderne i Coops butikker.

- For os er Årets Lokale Vare 2016-prisen en unik mulighed for at opdage kvalitetsvarer inden for denne kategori. Flere af de tilmeldte producenter fra sidste år er i dag repræsenteret på Coops hylder med flere produkter hver. På den måde kommer de ud til forbrugerne, som i høj grad efterspørger denne type varer, siger Christian Christensen, chef for Lokale Varer i Coop.

Tre produkter fra hver af de ni landsdele bliver nomineret, inden forbrugerene skal stemme og være med til at afgøre, hvilket produkt fra hver landsdel, der skal gå videre til finalen den 1. juni 2016.

Der er åbent for tilmelding indtil 18. februar på www.cooplokalevarer.dk.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?