Brugsforeninger køber få Fakta-butikker

Coop 7. maj 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Seks ud af discountkæden Faktas langt over 400 butikker er i dag drevet af selvstændige brugsforeninger - og i et lille års tid er der kun kommet en enkelt til.
Det er temmelig begrænsede tal set i lyset af, hvor længe de selvstændige brugsforeninger havde plaget Coop Danmark om at få lov til at blive Fakta-ejere.
Coops topchef Peter Høgsted har ellers lukket op for, at ejerskabet af Fakta-butikkerne med tiden kan komme til at ligne brugskædernes - så måske omkring halvdelen af Fakta'erne blev drevet af selvstændige foreninger.
Faktas direktør Niels Karstensen nedtoner imidlertid betydningen af, at det går så langsomt med salget.
- Der er ikke kommet nogen nye til på det sidste, men det er ikke, fordi der ikke er gang i noget. Vi har en del projekter i gang, men det tager jo altid lidt længere tid, inden sådan noget falder på plads. Vi har en løbende
dialog med flere fore
ninger, og nogle takker nej til vores tilbud - det er jo ikke sådan, at vi bare
afleverer Fakta'erne. De
har en pris, siger Niels Karstensen.
10 ved årets udgang
Meget peger i retning af, at Coop ønsker sig en højere pris, end mange foreninger er villige til at betale.
- Jeg så gerne flere fran
chise-Faktaer, men det skal være på de markedsvilkår, der er gældende. Vi er ikke offensive i forhold til at skulle sælge. Vi får henvendelser fra brugsforeninger, hvis der er noget i deres område, som de vil investere i. Det får vi lavet beregninger på, som ender i en pris på den form for goodwill, siger Niels Karstensen.
Han er ikke så meget for at opstille en målsætning for, hvor mange foreningsdrevne Fakta'er, der vil være ved årsskiftet, men lander på 10 som et bud.
Timingen har måske også været lidt uheldig for et større Fakta-udsalg til brugsforeningerne, hvoraf mange har gode penge på kistebunden.
Fakta havde i mange år tjent bedst af Coop-kæderne, og Coop lukkede først op for brugsforenings-ejerskab i 2013 - samme år som Fakta kom ud med sit første trecifrede mio. -underskud.
Og som et vigtigt led i redningsplanen for kæden skal alle butikker snart ombygges til det nye koncept, F-16.
- Det er selvfølgelig også en investering, der ligger på et tidspunkt ude i fremtiden, som man skal tage i betragtning, når man køber en Fakta, siger Faktas direktør.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?