Arla forhindrer Coop i at støtte danske bønder

Coop 18. sep 2015 -
This describes the image

Mandag den 28. september skulle en helt speciel mælk være klar til kunderne i Coops butikker.

Den nye mælkekarton er designet og var klar til at blive sat i produktion. Men Mejeriforeningen betinger sig, at pengene skal gå til alle mejerier, hvilket betyder, at hovedparten af støtten ville gå til udenlandske mælkebønder. Derfor kommer den ikke ud i butikkerne.

- Coop er ejet af 1,5 million danske forbrugere. Og vi er gået ind i denne sag for at sikre, at vores medlemmer også i fremtiden kan få den danske mælk, de ønsker. Mejeriforeningen mener, at pengene skal deles med 9000 mælkebønder i Tyskland, England, Belgien, Luxembourg og Sverige. Solidaritet er smukt, men her strider det mod hele hensigten i vores tilbud: At skabe en støtte til danske landmænd, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Mælken skulle være en konventionel minimælk, der skulle koste en krone ekstra. 80 øre skulle gå til danske landmænd – resten er moms.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Coop

Opdateret 10. nov 2020