Som medlemsejet virksomhed er Coop Danmark andet og mere end et rendyrket kommercielt foretagende, der er sat i verden for at give mest mulig profit. Sådan er det, og sådan har det altid været.

Omvendt skal enhver virksomhed også tjene nok penge til at kunne investere og forny sig i fremtiden.

Og netop det med at tjene penge på den primære drift kniber det med for Coop Danmark.

For når man skræller ind til benet, barberer engangsindtægter fra ejendomssalg fra og ser på den ordinære driftsindtjening, lød beløbet på 186 mio. kr. sidste år, hvilket dermed er på niveau med 2017.

Nok er det et beløb, som Coops ledelse selv angiver som tilfredsstillende og over budget set i lyset af koncernens øgede it-omkostninger på 87 mio. kr. og stigende udgifter til løn og huslejer.

Det ændrer bare ikke ved, at en driftsindtjening på 186 mio. kr. ud af en samlet omsætning på næsten 43 mia. kr. fortsat er meget lav. Dagligvarevirksomhed eller ej.

Coops ordinære driftsindtjening er selvfølgelig langt bedre end det driftsunderskud på mere end 550 mio. kr., som Dagrofa-koncernen kom ud med i 2018, men set i forhold til de to største dagligvarekonkurrenter, Salling Group og Rema 1000, ligger Coop et pænt stykke under deres niveau.

F.eks. havde Rema 1000 et EBIT-resultat på 487 mio. kr. ud af en omsætning på 15,4 mia. kr. Nok om Coops konkurrenter.

"På Vej"

Nu er topchef Peter Høgsted og resten af Coops direktion heller ikke kendte for at skele til, hvad andre gør.

I stedet følger Coop slavisk den plan, som koncernen fremlagde i 2013 i strategien "På Vej" og som skal forandre Coop til en digital, moderne detailkoncern i et stadigt mere udfordrende dagligvaremarked, hvor forbrugerne efterspørger nemme og hurtige måltidsløsninger.

Mens 2018 bar præg af effektiviseringer og oprydning af den "røde hale" af underskudsgivende butikker, vil 2019 stå i digitaliseringens tegn og især handle om at styrke det fysiske og digitale kundemøde, lyder meldingen fra Coop.

Tilbage til Coops kerneudfordring lyder det samstemmende fra Høgsted og formand Lasse Bolander, at Coops ca. 1050 butikker skal blive bedre til at tjene penge.

Ifølge udmeldinger fra Coops top har koncernen fået en stærk start på 2019 med øget indtjening og udsigt til, at de fem dagligvarekæder SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Kvickly, Irma og Fakta for første gang vil give overskud i et og samme år.

Samtidig varsler Høgsted også en øget offensiv mod det madmarked, der vækster kraftigt såsom convenience, måltidskasser og varm mad to-go.

Og netop det bekvemme måltid gemmer øjensynligt også på langt bedre avancer end en pakke med 500 gram hakket oksekød.

Et billede på den forandring, der sker i Coop mod mere convenience, finder man i Kvickly i Bruuns Galleri i hjertet af Aarhus.

Her mødes kunderne af en kæmpestor convenieceafdeling, og det nemme måltid findes til overflod i kølediskene længere inde i butikken.

Kun tiden kan vise, om det lykkes Coop at hæve driftsindtjeningen - men det er stærkt tiltrængt.