Tyske kødalternativer kommer på hylden i Bilka og Føtex

Bæredygtighed 13. sep 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: KoRo
  • KoRo's veganske produkter lanceres nu for første gang i fysiske danske butikker. KoRo har salg i 18 lande.

Skrevet af: Søren Tougaard

Den Berlin-baserede virksomhed KoRo, der forhandler langtidsholdbare fødevarer, er i øjeblikket aktiv i 18 europæiske lande. Efter lanceringen i foråret 2021 genererede den danske shop (www.koro-shop.dk) en omsætning på 200.000 euro for 2021 og tiltrak omkring 3.000 nye kunder.

Nu indleder virksomheden også sit første samarbejde med en dansk detailhandler:

Fra slutningen af september 2022 har Salling Group listet KoRo-produkter i alle Bilka- og udvalgte Føtex-butikker. Således vil KoRo’s tofu rosso, røget tofu med mandel og sesam samt veganske burger patties med aubergine fremover være at finde på hylderne i butikkernes veganske afdelinger. 

- At kunne få en af vores stærkeste produktkategorier, veganske kødalternativer, ind i store supermarkeder som Bilka og Føtex, er et vigtigt strategisk skridt for KoRo i Danmark. Selv om vi er et online brand, ønsker vi på alle markeder også at gøre KoRo-brandet tilgængeligt offline og derigennem også at tiltrække nye kunder, som måske ikke er så digitalt aktive. På den måde udvider vi ikke kun vores tilstedeværelse på det danske marked, men kommer også i kontakt med nye målgrupper, siger Benedikt Pestel, salgschef hos KoRohoppen, omfatter KoRo’s strategi også en tilstedeværelse i den fysiske detailhandel.

I DACH-regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz) er KoRo allerede en del af sortimentet hos DM, Rewe, Edeka, Alnatura, Budni med flere. I andre dele af Europa er KoRo opført i enkelte detailfilialer såsom Conad Rimini i Italien og enkelte E.Leclerc-butikker i Frankrig.

KoRo blev grundlagt i Berlin i 2014 og etableret af Constantinos Calios og Piran Asci, og siden 2020 har Florian Schwenkert suppleret ledelsen. KoRo beskæftiger nu omkring 350 medarbejdere. 

Opdateret 13. sep 2022