Naturli' vil gøre det danske softicemarked vegansk

Bæredygtighed 15. feb 2021 -
This describes the image
Claus Sørensen og Rasmus Mommer har udviklet en vegansk softice Foto: Naturli'
  • Målet er at tage 75 pct. af markedet i Danmark med en vegansk softice – og stor bid af verdensmarkedet

Orkla-ejede Naturli', der producerer plantebaserede fødevarer, har nu kastet energien ind på at udvikle en vegansk softice.

Virksomhedens is-nørder har arbejdet i to år for at udvikle en grøn softice.

Målet er at tage 75 pct. af markedet i Danmark – og stor bid af verdensmarkedet.

 - Danskerne elsker is. Vi spiser mere end 20 mio. vafler med softice om året. Derfor skal man være utrolig ydmyg, grundig og stædig, når man vil videreudvikle en is, som alle er vokset op med. Det nytter ikke at komme med en plantebaseret softice, som er OK. Den skal være verdensklasse, og det er den nye softice, som vi nu sender på markedet, siger Henrik Lund, CEO hos Naturli’, i en pressemeddelelse.

Den nye softice er 100 pct. plantebaseret - lavet i Jylland på baggrund af ris og rundet af med vaniljesmag. Den grønne softice kan laves i helt de samme softicemaskiner, som man bruger til den traditionelle softice.

 

Opdateret 2. jun 2021