Forbrugerombudsmanden modtager 15 klager over Arlas CO2-kampagne

Bæredygtighed 9. feb 2021 -
This describes the image
Foto: Arla
  • Forbrugerne kan fejlagtigt tro, at økologiske produkter fra Arla er klimakompenseret selvom det ikke er tilfældet. Mejerigigantens CO2-kampagne tangerer vildledning, lyder det fra Forbrugerrådet

Mejeriselskabet Arla møder kritik for virksomhedens CO2-kampagne, hvor man klimakompenserer for visse - men ikke alle - økologiske produkter. I alt har Forbrugerombudsmanden modtaget 15 klager. 

Det skriver Børsen.

I realiteten er der tale om, at Arla klimakompenserer for 90 mio. kg økologiske mælkeprodukter under Arla Øko-brandet, hvilket dækker over ca. en femtedel af de 485 mio. kg økologisk mælk, som selskabet årligt tapper. 

- Hvis forbrugerne tror, at Arla kompenserer alle sine økologiske produkter, så gør reklamen det sværere reelt at være en grøn forbruger, og det er jo en vildledning. Især hvis de tror, at produkter som gul ost også er klimakompenseret, for her er CO2-udledningen langt større gennem produktionen,” tilføjer Forbrugerrådets projektchef for fødevarer, Camilla Udsen.

Forbrugerombudsmanden modtog i 2020 i alt 48 anmeldelser om greenwashing.

Opdateret 2. jun 2021