De radikale vil have sat fart på den grønne omstilling og nedbringelsen af Danmarks CO2. Derfor har Radikale Venstre forud for partiets landsmøde i weekenden luftet et nyt ambitiøst klimaudspil i Politiken. 

Radikale Venstre vil hæve de grønne ambitioner og genåbne klimaloven. I stedet for en 70 pct. CO2-reduktion i 2030 vil partiet skrue målsætningen op til ca. en 80 pct. CO2-reduktion om ni år. 

Samtidig ønsker partiet, at målet om et klimaneutralt Danmark ikke skal indfries i 2050, som den nuværende klimalov lægger op til, men allerede være målet i 2040. Og målet skal ikke blot være dansk klimaneutralitet, men et samfund, der indfanger mere CO2 end vi udleder, lyder det radikale budskab. 

De radikales klimaudspil kommer efter FN's klimapanels seneste rapport viser, at klimaforandringerne sker hurtigere end forventet.

Og klimaudspillet bliver blandt andet bakket op af de store erhvervsorganisationer DI og Dansk Erhverv.

- Vi er helt enig i målet om en ambitiøs grøn omstilling og i, at det haster. Vi står i vand til knæene, og danske virksomheder står klar med energi- og klimaløsningerne. Forslaget rimer godt på vores ambition om, at Danmark skal være verdens bedste til grøn omstilling. Vi kan godt gøre Danmark grønnere og rigere på samme tid. Rent faktisk er klimaomstillingen en forudsætning for Danmarks fremtidige vækst, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.  

Pres på regeringen

Ifølge partiet vil engangsinvesteringer på 25 mia. kr. i første omgang kunne bringe Danmark nær målet om en 80 pct. CO2-reduktion i 2030. Pengene skal blandt andet komme fra øgede CO2-afgifter, udfasning af efterlønnen og den grønne check. 

Radikale Venstre vil først konkretisere klimaplanens elementer senere på efteråret, fortæller pressechef Jens Jørgen Madsen til Dagligvarehandlen. 

De Radikales landbrugsordfører Zenia Stampe luftede for fire måneder siden partiets grønne ideer i en kommentar i magasinet Ræson. Her pegede hun på, at dansk landbrug bliver nødt til at omstille til mere plantebaserede produktion på bekostning af kød. 

Ifølge hende svarer det at være verdensmester i klimavenligt kød til at være verdensmester i klimavenlig kulkraft. 

- Men vi behøver ikke indføre kvoter for kød eller andre ekstreme tiltag. Udviklingen kommer til at ske helt af sig selv i takt med, at forbrugerne efterspørger plantebaserede alternativer, og landbruget kommer til at blive omfattet af en CO2-afgift. Og det gode ved CO2-afgiften er netop, at det ikke er en skat på landbrug. Det er en skat på landbrugets CO2-udledning, der hovedsageligt kommer fra den animalske produktion, lød budskabet fra Zenia Stampe.  

Brian Mikkelsen er enig i, at CO2-afgiften skal forhøjes, og at danske virksomheder skal kompenseres tilsvarende via selskabsskatten, så der er råd til de grønne investeringer.  

- Det er indlysende, at det er nødvendigt med afgifter på det, som vi gerne vil have mindre af, og det er selvsagt CO2. Men det nytter ikke noget at tage med den ene hånd og så lade det blive ved det. For så svækker vi danske virksomhedernes konkurrenceevne, og det bliver dyrt for den enkelte virksomhed, for samfundet og i sidste ende også for den grønne omstilling. Derfor har vi foreslået en høj ensartet Co2-afgift i kombination med en lempelse af erhvervsbeskatningen, siger Dansk Erhvervs adm. direktør.  

Så sent som i sidste måned afviste finansminister Nicolai Wammen øgede afgifter på kød. Det skete til en debat i Aarhus om fremtidens fødevareproduktion.

Ifølge Wammen har dyrere kød en social slagside, der vil afskære familier med færre midler at få kød på tallerken.