Femte Netto i Holbæk udfylder tomrum efter Kiwi

Salling Group 6. jan 2022 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Fire år efter Dagrofas daværende discountbutik Kiwi+ lukkede på Mellemvang i Holbæk gør Salling Groups discountkæde Netto sig klar til at rykke ind på adressen

Senest i maj får Holbæk by den femte Netto-butik i den tidligere Kiwi+ på Mellemvang. Beslutningen er taget med et blik på det nye boligkvarter Holbæk Have. Det skriver Nordvestnyt.

Salling Group har haft butikken, siden koncernen overtog 81 Kiwi+ lejemål af Dagrofa i 2017 for at åbne Netto og Føtex Food butikker. Det blev i første omgang ikke til noget i Mellemvang, hvor der i nærheden allerede lå to Netto'er.

-Vi har nu købt bygningen af KFI Erhvervsdrivende Fond, som vi har lejet butikken af i alle årene. Der sker meget med et nyt boligkvarter på det gamle stadion, og det vil vi gerne understøtte, siger udviklingschef Carsten Hadsbjerg, Salling Group, til avisen.

Mellemvang har gennem tiden rummet kæder som Spar Supermared, Favør og SuperBest, inden Kiwi+ i 2016 flyttede ind i en nyopført bygning for så at lukke året efter.

Udover den kommende Netto på Mellemvang har discountkæden butikker i Smedelundsgade, på Munkholmvej, Spånnebæk og Søagervej ved Holbæk Mega Center

Opdateret 7. jan 2022